De 10 bedste microblink til Put and Take fiskeri

Top 10 microblink
Artiklens indhold
inf

Denne artikel vil tage dig igennem de 10 bedste microblink til put and take fiskeri.

Microblink har for alvor indtaget Danmark, og skubbet gennemløberen lidt ud på et sidespor, nok mest fordi det er hammer nemt at fiske med microblink.
Microblink kan defineres som blink, der vejer under 5 gram, og dermed også anvendes til fiskeri med synkende eller flydende bombarda. – Læs mere om Bombarde Flåd her

INDHOLDSFORTEGNELSE

De bedste microblink

Det der gør det nemt at fiske med microblink, er at du kun skal binde dem direkte på hovedlinen eller din snap lås, og så er du i gang, frem for at skulle føre linen igennem en gennemløber.
De danske put and take fisk er vilde med microblink, og dette skyldes nok deres størrelse. Erfaring viser nemlig at fiskene er mere tilbøjelige til at hugge på mindre agn, når det enten er varmt eller koldt og generelt året rundt. Det er kort sagt nemmere for fisken at hugge på det lille ”lette” bytte.

En stor fordel ved de fleste microblink er at de kommer med en meget skarp enkelt krog, som ikke sætter sig i bunden eller sidder uhjælpeligt fast i fisken. Dermed ikke sagt de ikke sidder godt. En enkeltkrog har nemlig tilbøjelighed til at sætte sig i saksen på fisken. Altså i siden af fiskens mund, og låser sig fast ved stram line. Fisken kan heller ikke vrikke sig fri ved hjælp af brækstangseffekten, som de kan ved en traditionel trekrog.

Lad os gå i gang med listen over de 10 bedste micro blink, hvor nr. 1 er den vi vurderer som den bedste

10. Bloody Blade fra Magic Trout

Magic Trout kom med deres nye bloody blades, som var en erstatning for de klassiske sbiroblades.
Det var lidt en skam, men de nye bloody blades gør der også godt. De har en super gang i vandet, og er gode til bombarda fiskeri. Eneste minus er nok de er meget svære at kaste med og krogene er bløde.

Bloody blade magic sprout
Nr 10 - Bloody Blade fra magic trout

9. Lema serien fra Crazy Fish

Klassisk microblink, men som i micro micro. De fås helt ned til 0,9 gram! Har du en fiskestang der kan kaste med dem eller ja en fluestang, så er der fisk at hente. De kan virkelig trigge en sulten ørred til at hugge, hvis den altså præsenteres rigtigt! Den eneste grund til den kun kommer på 9. pladsen er udelukkende den bløde enkelt krog, som bør skiftes med en anden spoon krog i str 8-10. De fås i nogle super fede farver, som både simulerer agnfisk, bytte og endda foderpiller!

Lema microblink
Nr 9 - Lema crazy Fish

8. Bloody Spoon fra Magic Trout

Bloody spoon er en ny version af den gamle gambler blink, som var alt for tung. Den her har været en sand dræber, før microblinkene rigtig slog igennem. Især farven copper/rød har gjort det godt. Igen er det med bløde kroge, dog skal man huske alle enkeltkroge har en max begrænsning, og de færreste lystfiskere ved hvordan man skal håndtere dette.
TIP: Indstil din bremse til du kan trække line af hjulet med let til moderat hånd. Brug gerne en fiskestang med top aktion. 

bloody spoon magic trout
Nr 9 - Bloody Spoon fra magic trout

7. Fup eller fidus? Fidusen fra viking lures

Fidusen er en udspringer af det traditionelle indiana spin blad, men er modernificeret til en ren dræber i ørredsøen. Dens fordel er den vuggende gang ved langsom indspinning, og det fungerer med trekrogen. En stor favorit til dansk put and take fiskeri.
Minus: Stor bæreflade, som gør det svært at kaste langt uden bombarda, og lakken skaller af, ellers et super blink. Fidusen fortjener en plads på top 10 listen.

Nr 7 - Fidusen Viking Lures

6. Gunki Slide 3,5g

Gunki slide er et lille microblink, som vejer 3,5 gram hvilket gør det tungt af sin størrelse. Dette betyder det er godt at kaste med, dog med kompromis af indspinningshastigheden, som skal være noget hurtigere. Gunki Slide er en god blink til de dybere søer, eller om vinteren.
Minus: Med en vejledende udsalgspris på 49kr ligger denne i den dyre ende, trods krogene ikke er til at råbe hurra for, men med en god bremse fungere de til det de skal.

Gunki Slide
Nr 6 - Gunki Slide

5. Crazy Fish Soar 2,5gram

Crazy Fish Soar kommer i flere vægtklasser, og i nogle fede farver. Formen og størrelsen gør dem gode at kaste med, og de går godt i vandet. Et super effektivt valg til synkende bombarda fiskeri.
Minus: Krogene skal skiftes til nye spoonhooks.

Crazy Fish Soar
Nr 5 - Crazy Fish Soar

4. Lucky number seven ”Snapper” blinket fra Kent Andersen

Lad dig ikke narre af blinkets størrelse, det vejer nemlig kun 4 gram, og kaster udmærket trods bærefladen. Snapper blinket er et klassisk blink, som sjældent fejler til puttens sultne ørred. Trekrogen er noget stærkere end enkeltkrogen, dog med risiko for brækstangseffekt.
Minus: lakeringen er ikke hvad den har været, og jeg er personlig ikke fan af trekroge på microblink, men ellers et traditionelt godt blink.

Snapper blinket fra Kent Andersen​
Nr 4 - Snapper blinket fra Kent Andersen​

3. Stripperen fra Hansen

Vi kender næsten alle den traditionelle 7 grams stripper fra Kent Andersen, som har fået et remake i 4 grams. Et perfekt match til den kræsne ørred. Den har den klassiske flakkende gang, som stripper blinket er kendt for, bare i en micro udgave. Et must til grejboksen.
Minus: Udformningen gør at den godt kan hægte sig selv ved spinstop, og trekrogen er lidt blød, ellers et gennemført UL blink.

Nr 3 - Stripperen fra Hansen

2. Akkoi Reflex Cyclone

Akkoi er en ny russisk storspiller på det danske grejmarked, og endda i gennemført kvalitet.
Især deres model cyclone, lever op til navnet, da den roterer og vugger voldsomt. De laver store trykbølger i vandet, som lokker de fleste fisk. Den er en sand dræber til spotfiskeri, da dens størrelse ikke skræmmer fiskene, som større blink gør. De 2,6 gram er perfekte at kaste med ved brugen af en UL fiskestang eller efter en bombarda.

Nr 2 - Akkoi reflex Cyclone

1. Akkoi Reflex Crystal eller FTM Trout Spoon

Akkoi Reflex CrystalI 2018 og 2019 var Akkoi Crystal Danmarks mest solgte microblink og ikke uden grund. De 3,6 gram gør det til et total allrounder og kan fiskes på de fleste spinnestænger. Deres farvekombinationer er vilde og lakken holder til stort set alt (Testet med hammer og foldekniv). Endnu et plus er at alle Akkoi blink er født med enkeltkroge fra Mustad, som er de førende på markedet. Der er faktisk ikke en finger at sætte på dette blink. Den vejledende udsalgspris på kun 39 kr gør det til et meget billigt alternativ til andre microblink. Crystal formen gør at den får en meget unik gang i vandet, og kan bogstaveligt talt slæbes over bunden og stadig fange fisk!

Nr 1 - Akkoi Reflex Crystal

Opdatering 2020

Testene og artiklen er udarbejdet af Mads R – Fishmania.dk KNÆK OG BRÆK
Subscribe
Notify of
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
Læs mere