Opdateret 7. Januar 2021 – Tilføjet et detaljeret kort over fiskesteder i Ringkøbing Fjord
I Ringkøbing Fjord blandes det salte vand fra Nordsøen via sluserne i Hvide Sande med det ferske vand fra især Skjern Å. Det betyder, at der er mange saltforhold i fjorden, og det giver livsgrundlag for mange forskellige fiskearter.
I nærheden af sluserne er vandet overvejende salt og i randområderne i den nordlige-, sydlige og østlige del af fjorden er vandet overvejende ferskt. Det baner vej for nogle helt unikke fiskeoplevelser i den skønne vestjyske natur. Hele vejen rundt om Ringkøbing Fjord, er der rigtig mange fiskesteder, og gode fiskespots. Se i bunden af siden vores fiskespots kort over Ringkøbing Fjord.
RINGKOBING FJORDEN
Man kan altid finde læ et eller andet sted i fjorden, der næsten hele vejen rundt er omkranset med siv, og det giver gode forhold for fisk som gedde, aborre og ål i Ringkøbing Fjord. I nærheden af sluserne findes godt med fladfisk som skrubbe og i den tidlige sommer tunge. Der kan være lidt sumpet nogle steder, og man bør også respektere private parceller, der nogle steder ligger helt ned til vandet. Vær opmærksom på skiltningen og fredningszoner.
Vil man fange ål og aborre, kan man klare sig med ganske simpelt grej. En stang på 1,8 – 2,4 meter er rigeligt og dertil et hjul med 0,25 mm line. Flådfiskeriet bestående af et flåd, lidt bly og et par kroge er ganske effektivt. Aborrerne kan man fange på majs, maddiker eller regnorm, og de optræder ofte i store stimer, som pludselig er der, og bider i et væk. Aborrerne kan naturligvis også fanges med almindeligt spinnegrej med små spinnere, woblere eller jigs.
Se vores artikel omkring de bedste woblere
GEDDEFISKERI i Ringkøbing Fjord
Vil man forsøge sig med gedderne i Ringkøbing Fjord, skal der lidt kraftigere grej til. En stang på 2,7 – 3,0 meter med en kastevægt på 20 – 50 gram er et fint valg. Fiskelinen skal også være lidt kraftigere gerne omkring 0,35 mm i diameter. Brug store skeblink eller woblere og husk et stålforfang, så geddens skarpe tænder ikke bidder linen over, så gedden forsvinder med din agn.
Gedden kan godt lide at opholde sig tæt på sivkanten eller i nærheden af andet, der kan skjule den. Tænk på det, når du kaster din agn ud.
ÅLE FISKERI
Ved aftenstide eller om natten bliver ålene aktive, og fiskeriet efter ål er et i særklasse spændende fiskeri i Ringkøbing Fjord. Er ålene i bidehumør kan natten blive særdeles indbringende. En simpel og god metode til at fange ål er et paternostertakel agnet med regnorm og belastet med lidt bly.
Skal det være ekstra fint kan man benytte et løbebly, så ålen kan svømme lidt uden at mærke modstand fra blyet. Men vent ikke for længe med tilslaget. Det kan være vanskeligt at få krogen ud at en dybt kroget ål. Med denne metode kan man også fange mange andre fiskearter, og det er en af charmerne ved fiskeriet. Man ved aldrig med sikkerhed, hvad der har bidt på i den anden ende.
Hot Spots Fiskesteder I Ringkøbing Fjord
Vi giver dig her de allerfedeste steder at fiske efter aborre, gedde og skaller i Ringkøbing Fjord.
Normalt deler de helt skrappe lystfiskere ikke ud af de gode steder, dem holder de gerne for sig selv.
Men vi har her bestukket en erfarren lystfisker, og deler ud af de absolut fedeste steder at fiske.
De fedeste steder findes i sydenden af fjorden omkring Nymindegab, Bork og Bjerregaard. Samt i nordenden ved Ringkøbing, og skal du have skaller er vores erfaring at du har størst held med det lige omkring Stauning.
Ringkøbing Fjord er godt besøgt, og dette er ikke helt uden grund, der er nemlig rig mulighed for et godt og indbringende fiskeri i Ringkøbing Fjord.
Kort over Ringkøbing Fjord
Hvor finder jeg Ringkøbing Fjord?
Ringkøbing Fjord besøges ofte i højsæsonerne af en stor mængde tyskere som valfarter til området, blandt andet på grund af den dejlige natur, som ofte bringer overraskende og uventet vejr, selv for de lokale indbyggere.
Ringkøbing Fjord finder du længst mod Vest i Jylland, med Hvide Sande på vest siden af fjorden, Skjern på øst siden, og Ringkøbing i Nord.
Uanset hvor du vælger at tage hen ved fjorden, er der rig mulighed for at dyrke lystfiskeri, både for store og små.
Der er små 110km rundt om hele fjorden, så har man tid en hel dag, kunne man sagtens tage bilen og afprøve nogle af de gode spots på kortet over Fiskesteder i Ringkøbing Fjord
Husk Fisketegnet
Det er vigtigt at du husker fisketegnet, når du ønsker at fiske i Ringkøbing Fjord.
Glemmer du at have et fisketegn, kan det hurtigt blive en dyr fornøjelse for dig, og alle dem som har stangen ude i fjorden.
Du kan se og læse mere om her, hvad et fisketegn kost, og hvor meget du får i bøde, hvis du fisker uden fisketegn