Hvad er bombarda fiskeri? Skal jeg bruge en bombarda stang? Kort sagt er bombarda fiskeri, fiskeri med flåd. Bombarda flådet er udformet i en aerodynamisk form som tillader længere kast end traditionel flåd-fiskeri. Bombarda fiskeri handler mest om at flytte små eller lette agn længere ud i put and take søen.
Sådan binder du dit Bombarda rig
Bombarda fiskeri forbindes ofte med længere stænger og lange forfang. Fiskeri med et bombarda flåd gør det muligt at fiske med lange forfang, helt op til en stanglængde. Typisk er flådet indbygget med vægt, så man kan kaste langt med den kompakte og strømlinet form. Man kan fiske med flydende, intermediate eller synkende bombarda flåd. Der kan fiskes med alt lige fra powerbait, fluer eller små micro blink. Ofte er fiskeri med flydende bombarda flåd forbundet med fiskeri med powerbait og de synkende bombarda flåd, med blink, fluer eller gummidyr, som rib-worms, curly tails og små honey worms.
Bombarda rig
Hvordan binder man et bombarda flåd?
Opsætning af bombarda flåd er ret simpelt og opsætningsmæssigt er det samme opsætning om der er tale om flydende eller synkende bombarda.
Til at starte med sætter med bombarda flådet på sin hovedline. Flådet skal vende med den tunge del tættest på krogen. Når flådet er sat på, glider det frit på linen, dette fixes ved at sætte en gummistopper efter bombarda flådet på sin hovedline. Nu kan bombarda flådet sidde på hovedlinen uden at falde af. Nu skal du binde en tre-punkts svirvel fast. Tre-punkts svirvel er med til at din line ikke går i kludder, da der kan roteres fra begge sider uden linen Snoer sig.
Alt efter hvor rutineret man er binder man minimum 2m forfang af flour carbon fiskeline på og gerne op til en stanglængde. Jo længere dit forfang er, jo mindre skræmmer du fisken.
Læs også om Hornfiske Sæson
Køb bombarda sæt her
Afslutningsvis binder man enten en lille enkelt krog på linen i størrelse 8 til 14.
Enkeltkrog vejer ikke så meget og skaber bedre muligheder for at forme sin powerbait. En trekrog vil ofte kræve en del powerbait for at forblive flydende og derfor er enkelt krogen den bedste løsning. Husk at klemme powerbaiten odentlig på. For at få det optimale ud af bombarda fiskeri med powerbait skal der 2 til 3 små klem lodder på forfanget. En tommelfingerregel er at starte med at sætte det første lod 50-60cm fra krogen. Andet lod kommer ca. 5 cm efter første lod og det tredje skal have længere afstand i mellem, så sæt det gerne 10 til 20 cm fra andet lod. Grunden til at de 2 lodder som sidder tættest på krogen, skal sidde tættere skyldes at forfanget vil rette sig ud da den tunge ende vil rette sig ud i kastet.
Fisker du der imod med synkende bombarda kan man binde et micro blink, UL spinner eller en flue på, her behøves du ikke lodder eller synk.
Hvordan fisker man med bombarda flåd ?
At fiske med bombarda flåd kan enten gøres passivt eller aktivt. Passivt er udelukkende med agn som powerbait, orm og lign. Fælles for det er den måde man kaster ud på. De gælder om lange bløde kast og hele tricket er at få rettet linen ud inden flådet rammer vandet. Kast gerne lidt op af i luften, så flådet flyver i en høj bue. Når flådet er 4-5meter fra at ramme vandet sætter man en finger på spolen eller på linen så den strammes op. Dit forfang vil nu være rettet op og du kan begynde din indspinning.
Flydende bombarda fiskeri
Fiskeri med flydende bombarda flåd kan enten være passivt eller aktivt. Noget af det mest effektive er en blanding derimellem, da fisken for god tid til at hugge. Når du har kastet ud, lader du dit forfang synke langsomt ned gennem vandet.
Efter godt 1 til 2 minutter er du sikker på baiten er helt nede og de kan nu begynde indspinning. Der skal rulles rigtig langsomt ind og gerne med mange lange pauser. Hold gerne stangspidsten på tværs af linen så den kan bøje hvis en fisk hugger. Mærker du et bump eller noget piller ved powerbaiten, så stopper du indspinning og slår bøjlen over og venter 30 sekunder. Hvis flådet løber derudaf, så vent yderligere 30 sekunder med modhug. Sker der ikke mere forsættes indspinning igen.
Læs også: Ny fiske-sø åbner i naturskønt område ved Nørre Nebel
Fiskeri med synkende bombarda
Hvordan man fisker med et synkende bombarda flåd kommer helt an på valg af endegrejet. Er det en flue kan indspinningen være i små nøk og pauser. Fisker man med micro blink skal det helst være kontinuerligt men evt spinstop.
Hvilken stang til bombarda fiskeri?
Som udgangspunkt skal bombarda fiskestænger være lange og helst ikke kortere end 9-10 fod. Gerne 12 fod til flydende bombarda fiskeri.
Skal du fiske med powerbait efter flydende bombarda flåd, er en lang fiskestang med aktiv spids klart bedst. En aktiv spids er hvor spidsen af fiskestangen er meget blød. Dette betyder at når en fisk hugger og du holder stangen på tværs af linen, så vil du opdage hugget før fisken og have en chance for at nå at slå bøjlen over. Et bud på et par gode bombarda stænger er enten Perfekt Jig 7-28g 2,40m fra Crazy Fish, som er relativt kort, men har en fremragende kaste egenskab og super til både fiskeri med flydende og synkende bombarda. Et andet bud på en bombarda fiskestang er hvis man kan støve en af de gamle MT Pulse modeller op fra Quantum i 3,60m 5- 20g. Begge stænger er nemlig tilpas bløde og perfekt til flydende bombarda fiskeri. Det ældre Quantum model har en meget blød klinge incl. spids og Perfekt Jig fiskestangen har en blød aktiv spids og kan derfor bruges til begge former for fiskeri.
Hvilken line til bombarda fiskeri?
Valg af fiskeline til bombarda fiskeri er nok mest en smagssag, men rent teknisk giver det mere mening at have en elastisk line til fiskeri med flydende bombarda og powerbait på sit fiskehjul og en fletline eller stiv monofil hvis man vil fiske med synkende bombarda flåd.
To gode bud på en god hovedline til bombarda fiskeri kunne være Mask Mosaic fra AKKOI eller Surfix XL i størrelserne 0,20 til 0,24mm. Skal det være fletline eller hård monofil kunne det være AKKOI mask, Surfix Fuse eller Exofil Mono fra Quantum.
Da jeg hørte at INNO – Bombarda var det bedste på markedet købte jeg dem og de virker virkelig godt – næsten ingen linekludder også er de danske . Kan ikke vise dem til læserne !
Knæk og Bræk . Peter
Hvordan skal opsætningen af Bombarda flåd være i en å som f.eks Skjern å?