Lystfiskerens møde med UV Jægeren

Harpun fiskeri
Artiklens indhold
inf

Indholdsfortegnelse

Hvad gør du når du møder en uvjæger?

Undervandsjagt er ikke et nyt fænomen, der har været afholdt årlige danmarksmesterskaber siden 1967, men det er for alvor blevet populært de seneste 10 år, og dét er nyt.
Nogle steder kan det godt skabe lidt gnidninger mellem lystfiskere og undervandsjægere. Lystfiskerguiden har i denne artikel fået hjælp fra Morten Rosenvold Villadsen fra Undervandsitetet til at belyse sagen fra begge sider.

undervandsfiskeri torsk

Hvad er undervandsjagt?

Helt kort er det at snorkle rundt og fange fisk med harpun, håndspyd eller lignende.

Reglerne er sådan at man skal indløse fisketegn som andre lystfiskere og overholde fredninger og mindstemål, men derudover gælder en ny EU forordning at det ikke tilladt at benytte harpun og håndspyd mellem solnedgang og solopgang – bemærk at det fortsat er tilladt at undervandsjage med lygter om natten med sin dykkerkniv, lasso, fiskenet eller de bare hænder (som man godt kan fange fladfisk med).

Man må heller ikke bruge sin harpun eller håndspyd sammen med dykkerflasker. Det skal være fridykning hvor man holder vejret.

Når du møder en uvjæger på molen

Du står stille på dit sted på en mole og fisker fladfisk med snøren ude. Pludselig siger det ”Hej må jeg lige svømme forbi her?” nede fra vandet. Det er nu du skal få hjælp til at få frigjort dit bundbid på den anden stang eller lige spørge undervandsjægere om han har set nogle fladfisk på sin tur. Det bør ikke være et problem at han svømmer forbi under din snøre når han har hjulpet dig.

Hvis det omvendt er dig der ankommer til et molehoved hvor der i forvejen er en uvjæger i gang er det god stil at enten vente til han/hun er færdig eller kontakte vedkommende og høre om I kan dele spottet mellem jer. Prøv at se om du kan få fortalt lidt om forholdene og om der er set nogle fisk.

Undervands Jæger

Når du møder en undervandsjæger på kysten

Du står i waders på et lavvandet rev og prøve at overliste en havørred. Pludselig kommer en undervandsjæger plaskende ind foran dig og du må indstille fiskeriet. Det sker heldigvis sjældent og de fleste uvjægere har efterhånden lært at de altid skal svømme indenom eller i en kæmpe bue (+100m) udenom kystfiskere. Heldigvis er den generelle erfaring at forstyrrelsen kun påvirker fiskeriet i kort tid og man kan godt fange fisk kort tid senere.

Det er værre om natten. Om natten (hvor det stadig er tilladt at uvjage, bare ikke længere med harpun og håndspyd) kan man risikere at blive overset. Uvjægere bruger kraftige lygter, og har derfor et dårligt nattesyn og det kan derfor være at de først ser dig når lyskeglen rammer dine waders på et par meters afstand hvis det ikke er lykkes dig at råbe dykkeren an forinden.

Uvjægere ”scanner” ofte rundt med lygten ovenvande til gene for stangfiskernes nattesyn, men det betyder at hvis du bære en simpel refleksbrik på jakken eller tasken så vil du med stor sandsynlighed blive spottet og så vil den godt opdragne uvjæger gå på land eller svømme indenom dig.

Skulle det alligevel ske at I ”støder sammen” så trøst dig med at fiskeriet i endnu højere grad end om dagen er upåvirket kort tid efter og at dit nattesyn også kommer hurtigt igen. Sørg for at udspørge Uvjægeren om de observationer han har gjort så du får lidt ud af forstyrrelsen.

Fladfisk uv jagt

8 tips til møder med uvjægere

  1. Tag ud og fisk i dårlig sigt og pålandsvind – der ligger Uvjægeren på sofaen og drømmer klart vand og vindstille.
  2. Tag ud og fisk i de kolde måneder – om vinteren træner de fleste uvjægere i en opvarmet svømmehal.
  3. Tag ud om natten – efter harpunforbuddet er der blevet færre snorklere på kysten efter solnedgang.
  4. Fisk i søen og åen – der ser man ikke uvjægere.
  5. Sørg altid for at få dem til at fortælle – de ser mange ting som du kun kan gætte på.
  6. Giv plads og start på en samtale – de fleste er flinke og rare
  7. Fisker du på en meget benyttet fiskeplads kan du ofte bede uvjægere om at samle en håndfuld blink til din egen fiskekasse
  8. Byt fisk! Uvjægere har nemt ved at tage fladfisk men kan kun sjældent fange sild, makrel og hornfisk – måske kan I bytte lige over?
Subscribe
Notify of
1 Comment
oldest
newest most voted
Inline Feedbacks
View all comments
Tom Helm Petersen
4 years ago

Fin artikel.
Jeg prøvede at få Fisk og Fri til at skrive noget tilsvarende i 2019 men de forstod desværre ikke relevansen.

Læs mere