Tunfiskeri – Den ultimative fiske-fight er med tun

Kæmpe tun
Artiklens indhold
inf

Fra drengedrøm til virkelighed, kan der være langt og for tun-fiskerne, der i årtier ikke har kunnet udleve denne drøm af et fiskeri efter tun, er denne måske kommet en anelse tættere på, med den øgede tilstrømning af tun til de danske farvande. Håbet er lysegrønt.

Tilbage i 50’erne var tunfiskeriet genstand for et særdeles eftertragtet sportsfiskeri i Øresund og ikke mindst et stort kommercielt fiskeri i Skagerrak. Siden er det dog gået stærkt tilbage for tunen, der siden midten og slutningen af 60’erne, helt og aldeles er forsvundet fra de danske farvande. Overordnet set har Danmark ikke fiskerimuligheder efter almindelig tun, dvs. Danmark har ikke en national kvote. Vi er underlagt det regionale samarbejde om bevarelse og forvaltning af tun-bestande verden over.

Op gennem ti’erne er tunen nu oftere blevet spottet især i Skagerrak, hvor der de senere år har været flere observationer af den blåfinnet tun. En tun som med en særlig tilladelelse siden 2017 er blevet fanget i forbindelse med et mærkningsprogram for den blåfinnet tun. Her har DTU Aqua stået i spidsen for undersøgelser der skal kortlægge og give os ny viden om tunens adfærd og vandring samt dens fødevalg lokalt og hvor den foretrækker at opholde sig. Viden der via de elektroniske mærker, som fritidsfiskere og forskere i samarbejde siden 2017, har påsæt tunen, skal afdække fiskens færden i dansk område.

Tunfiskeri

Tun-fiskeri er Big Game

»Big Game fiskeri« med kraftigt udstyr beregnet til tun-fiskeri, hvor hjulet et et højteknologisk carbon fiber-hjul medfølgende en robust kulfiberstang for øget lethed og styrke, samt grej der med sikkerhed frister den hurtigtsvømmende blåfinnet tun, er udstyr der fremover og i højere grad vil blive efterspurgt i grej-butikkerne. For den hurtigtsvømmende og meget eftertragtede tun er nu nærmest blevet en fast gæst i vores farvande de senere år og med tilstedeværelsen stiger chancen også for at Danmark ad åre får en fast kvote på tunen.

Drømmen om den helt store fangst

Et eventyr og en drengedrøm, hvor man på en stille dag med daggamle bølger, der let og hvidt bryders på toppen, som får båden til at vugge blidt, alt mens snøren og stangen gir’ sig og pludseligt synger, med den velkendte snerren i stang og hjul, når fisken trækker hårdt og hurtigt nedad. Kampen og svedperlerne på panden, blandet med kroppens kamphormon adrenalin, der giver max puls og et energi-boost til musklerne, så kroppen er klar til kamp med overmenneskelig styrke og udholdenhed, til den definitive fight med havets konge, som japanerne elsker at kalde tunen.

Men drømmen om at hale en velvoksen tun om bord, kan have lange udsigter. For Danmark har i øjeblikket ingen tun-kvote og det ligger ikke i kortene, at en tilladelse er lige om hjørnet. Så tunfiskere og drømmere, væbn jer med tålmodighed, for med den øgede tilstrømning af tun til de danske farvande, kan det ikke vare så længe igen inden vi måske igen kan se, som i 50’erne, fiske-konkurrencer efter tun og et tilsvarende kommercielt fiskeri omkring Skagerrak.

Subscribe
Notify of
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
Læs mere