Aborrefiskeri

Aborrefiskeri
Artiklens indhold
inf

Nikolaj Korsholms tager os med op ad Vonåen, vest for Ringkøbing, og giver gode råd om aborrefiskeri.
Her får du både tips og tricks til hvordan, hvornår og hvorfor du skal fiske efter Aborre.
Du får også forslag til hvilket grej og forfang du skal bruge til Aborre fiskeri

Aborrefiskeri i Vonå'en

Aborrefiskeri i vonåen, kan med fordel foretages fra en båd.
Med båden kan man nemlig komme ind nogle steder som man normalt ikke kan komme til, når man fisker fra land af.

Så man har med båd større mulighed for at komme nogle lidt nye steder hen, og måske og nogle lidt bedre steder hen.

Vonåen den ligger lidt nord for Ringkøbing, og er kanalen som forbinder stadil fjord og Ringkøbing fjord.
Der trækker en masse fisk op igennem her, fx. gedder og aborre.

Men her er det altså Aborren vi skal fange.

Et godt sted at fiske efter aborre fra båd, kan være fra et lavvandet område, især hvis du kan finde en dyb rende, her kan aborren rigtig god kan lide at opholde sig.

Det er ikke alle der kan komme op på de helt lavvandede områder, det er kun hvis man har en båd det er muligt.

Gode Aborre Fiskepladser

Nogle gode pladser, hvis du ikke har båd, kunne være:
Det er fx. ude omkring omfartsvejen ved Ringkøbing, der løber vonåen igennem, der er nogle rigtig gode pladser med nogle betonpiller, hvor man kan stå og fiske fra.
Det er også nemt for børnene at komme til her.

Der kan man fx. fiske med flåd og hvad der nu ellers er. Du kan her fiske efter aborre, skaller og hvis du er rigtig heldig er der også gedder.

Så er der også vonå engbro omkring kloster, dette sted er også et godt område for børnene at fiske. Det kan bestemt anbefales hvis du har børnene med på fiskeri.

Fiskeudstyr til Aborrefiskeri

Aborren den bliver jo ikke en helt vild stor fisk, så grejet skal også passe til aborrefiskeri.
Derfor er en lille let UL stang, med tilhørende hjul til, og så en meget tynd line et perfekt valg.
Linen inde bagved, kan være en flettet line, for den er rigtig god til at kaste langt med, samt den har ingen stræk i sig.
Det vil sige når du fanger en fisk, får du direkte kontakt til fisken.
Ude for enden kan du sætte et stykke nylon, som bliver bundet sammen med fletlinen.
Grunden til dette, er at aborren har en lille smule tænder.
Så hvis aborren sluger din spinner, eller din jig, eller orm, så rasper den ikke over, det kan den nemlig godt gøre ved fletlinen.

Til at fiske aborre med, der kan jeg rigtig godt lide at fiske med fx. jigs.
Og fordelen ved at have en jig, det er at den kan komme helt ned på bunden, og det er oftest der hvor aborren er.
Den har en lille gummihale, og når den går op og ned i vandet, ser den helt levende ud.
Og det kan aborren rigtig godt lide.

spinner

Spinnere til Aborrefiskeri

En anden ting som er super godt til aborrefiskeri, det er små spinnere. Det er små spinnere, når de kommer ud i vandet, så roterer det lille blad.
Det vil sige at der kommer masser af vibrationer ud i vandet, som tiltrækker aborren.

Et godt tricks til dem som måske ikke fisker så meget, det er at krogene, de kan godt blive sløve, hvis de er blevet fisket lidt for meget med.
Så dem plejer jeg faktisk at skifte, det gør jeg i virkeligheden ofte på mine spinnere og woblere.

Så når den kommer fra fabrikken, ser den ud som på billedet.
Og det jeg faktisk gør, er at klippe krogen af og sætter en springring i.
På den måde kan man hele tiden, hurtigt og let sørge for at sine kroge er skarpe, og selvfølgelig fange flere fisk.

wobler

Woblere til aborrefiskeri

Den sidste ting, det er små woblere, de imiterer små fisk.
Når den kommer ned i vandet, vrikker den frem og tilbage.
Ulempen med woblere til aborrefiskeri kan dog være at de ikke har en særlig stor kastevægt, så du kan ikke kaste så langt med dem.
Men det virker rigtig effektivt at fiske med.

Mange gange kan der gå lang tid inden man finder stimen.
Men når man endelig finder den, kan man næsten fange lige så mange som man gider.

Så først handler det sådan set bare om at afsøge en masse vand, for at finde stimen.
Det kan fx. være inde blandt sivene.

En ting man skal passe på med, ved aborre, det er at de har nogle små pigge omkring på kroppen. Omkring gællelåget har den en lille pig, og så har den selvfølgelig også rygfinnen. Som den slår ud når den jager, og skal manøvrere igennem vandet.

Subscribe
Notify of
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
Læs mere