LAKSEFISKERI TIL LAVPRIS I SKJERN Å

lakse fiskeri
Artiklens indhold
inf

Skjern å er et af de eneste steder i Europa, hvor det er muligt at fange en laks i april måned. Forårsfiskeriet er helt unikt, da gennemsnitsstørrelsen på fisken er oppe på omkring 8-10 kg. Det er også i denne tid, at de største laks bliver fanget. Den største laks, som er fanget i nyere tid, har toppet de 20 kg. Det hører selvfølgelig til sjældenheder- ne, at lystfiskere fanger så store laks, men fisk på over 10 kg er almindeligt i foråret.

En anden unik del af fiskeriet er, at det er muligt fange friske opgangsfisk helt hen i september måned. Blanke fisk på 5-8 kg ses ofte, og farvede fisk på over 10 kg i efteråret, er heller ikke ualmindeligt. Skjern å er det eneste sted i Europa, som kan tilbyde denne kvalitet af fisk så langt hen i sæsonen.

Åen byder på alt det, som en krævende lystfisker begærer. På de øverste stykker, er åen smal med dybe huller, hurtigt vand, fossende nakker og hårnålesving. Det sætter krav til lystfiskerens kunnen. På de nedre stræk derimod, bliver åen stor og vandrig. Her skal der virkelig arbejdes for at finde hver enkelt lille hvirvel, hvor en laks kan holde hvil. Tilløbene, Vorgod Å og Omme Å, må man bestemt ikke overse. De er ikke større end lille ørred å, men her findes der også laks, som har deres faste standpladser.

DE TRE EKSPERTTIPS

Fiskekort: Statsligt fisketegn

HVILKET UDSTYR BRUGES TIL LAKS?

Tohåndsstang er også det bedste valg til langt størstedelen af åen, da vinden ofte er en faktor, som skal tages i betragtning. Der er ikke mange træer til at skærme for vinden på de nedre stykker af åen, og derfor kan det være svært at kaste. Om foråret er det mest populært at bruge kraftige stænger med synkeliner, hvorimod om sommeren og efteråret, kan man gå en stangklasse ned, og bruge liner, som går højere op i vandsøjlen.

lakse fiskning
Fanget laks

INGEN LAKS I SKJERN Å BLIVER NOGENSINDE GLEMT

Havørreden er en fast beboer i åen og har været der lige så lang tid, som laksen. Bestanden
er desværre ikke så stor, som laksen,
men alligevel blev der i 2014 indrap
porteret over 500 havørreder og den største på 8,5 kg. Gennemsnitsvægten er på 2,5 kg, hvilket må siges at være en god bifangst, at kunne gøre sig.

Laksefiskeriet er rigtig godt, men der skal bruges mange timer med stangen i hånden, for hver fanget laks. Og det er nemlig det der gør dette fiskeri så spændende og prestigefuld. For hver landet laks er et produkt af ihærdighed og viljestyrke. Ingen fanget laks i Skjern Å bliver nogensinde glemt.

Stor fin laks
Subscribe
Notify of
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
Læs mere