Mole mekkaet – Fiskeri på molen

Fiskeri fra molen
Artiklens indhold
inf

Molen er et fantastisk sted, som tiltrækker en lang række fiskearter. På stenene vokser vegetation, der tiltrækker småfisk, som rovfisk kommer og jager. 

Det skaber et grundlag for fiskearter, som fladfisk, torsk, sej, multer, havørred, havbars, ålekvabber, makreller og mange flere. Nogle fisk optræder oftere end andre, og de mest populære fisk er helt klart fladfisk, makrel og torsk.

DE TRE EKSPERTTIPS

Fiskekort: Statsligt fisketegn

MOLEN I HVIDE SANDE

I Hvide Sande findes to moler. Nord- og sydmo- len. Den længste er sydmolen, som strækker sig omkring 700 m ud i Vesterhavet. Der er parke- ringspladser tæt ved begge moler. 

Al færdsel sker på eget ansvar og derfor bør man tage sine forholdsregler. Fisk altid med andre, og gå ikke ud på molestenene, hvis de er er våde og glatte. Det kan være en livsfarlig kombination. Fisker du med børn, så sørg for at give dem en redningsvest på.

Mole Fiskeri
fiskeri fra molen

MOLEFISKERI, VEJR, VIND OG TIDEVAND

Det bedste fiskeri, foregår uden tvivl omkring høj- eller lavvande. Ved dette tidspunkt forsvinder strømmene kortvarigt, hvilket gør jagten på fiskene nemmere. Og er derfor i bedre bidehumør. 

Fiskene vil også gerne spare på energien. Derfor har, især fladfiskene, en tendens til at være på læsiden af strømretningen. På den måde sparer de på ressourcerne, samt mange fødeemner bliver ført forbi i strømmen.

FLADFISKERI OG FORFANG

Dette er den mest kendte form for molefiskeri.

Det er lige til og kan være uhyre effektivt, hvis man altså gider at lægge en lille smule arbejde i at finde fiskene. At kaste din agn, ud i hovedet på fiskene i første kast sker sjældent. Derfor er det vigtigt at flytte sin agn indtil man har fundet fiskenes gemmested. 

Træk derfor med få minutters mellemrum fem meter ind, for at dække mest muligt vand. Har man ikke succes efter to til tre kast, så ryk 20 meter længere hen af molen. En stang på mellem 9-12 fod og en kastevægt mellem 40 til 100 g passer perfekt. Fiskeriet foregår med bundforfang med et lod på mellem 40 til 100 g, hvor der oftest sidder to kroge og et par perler på. På krogen monteres børsteorm, sandorm, fiskestykker eller rejer. Dog giver ormene oftest det bedste afkast.

Se også: Hvad er Børsteorme

Fiskeri fra molen

TORSKEFISKERI

Mange gange er man heldig at fange torsk, når der reelt set bliver fisket efter fladfisk, for torsken elsker også en god stor orm eller en lækker fiskestrimmel. Har man mod på at dyrke mere målrettet fiskeri efter torskene er fiskeri med jigs meget effektivt. 

Gummidyr på mellem 4-10 cm er en lækkerbisken for sultne torsk. Fisk den helt nede på bunden og tæt op af molerne, dette giver det bedste resultat. Det giver nok også helt sikkert et par mistede jigs, men heldigvis er jigs ikke specielt dyre, hvis man køber dem i sampakker. En stang på 8-11 fod med en kastevægt på omkring 40-80 g er glimrende.

Subscribe
Notify of
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
Læs mere