Kom til Danmarksmesterskabet i Surfcasting 2019

Foto : Kristian Ørsted
5/5 (2 Reviews)

I weekenden den 27.-29. september mødes landets bedste surfcastere for at dyste om at bliver landets bedste surfcaster. Og du kan være med. Eller du kan komme forbi blot for at blive klogere på surfcasting.

I år er det 20. gang surfcastere fra landet mødes til det officielle danske mesterskab i surfcasting. Det arrangeres af Surfcastingsektion i Danmarks Sportsfiskerforbund – i samarbejde med Dansk Surfcastingklub. Og det kommer til at foregå på Vest Sjælland.

Danmarksmesterskabet består af tre konkurrencer. En fiskekonkurrence, en kastekonkurrence og en kombineret konkurrence. Men vi starter med en fiskekonkurrence (bundmede) om lørdagen på kysten ud mod Storebælt vest for Skælskør.
Du kan se på kortet her, hvor vi skal fisk

Så følger en kastekonkurrence om søndagen, som afholdes på en mark i nærheden af campingpladsen. Den individuelle Danmarksmester kåres i hver konkurrence. Og endelig skal der findes der en kombineret vinder – den som klarer sig bedst i begge konkurrencer.

Arrangementet har base på Korsør Camping
Hvor der er forudbestilt hytter til arrangementet fra fredag eftermiddag til søndag. Der kan bestilles overnatning, aftensmad lørdag på restauranten og morgenmad + smør selv madpakker til lørdag og søndag, som er i hytterne.

Der må maksimalt fiskes med to stænger, med maksimum to kroge på hver. I kastekonkurrencen kan der frit vælges mellem 100, 125, 150 eller 175 grams lodder, som udleveres. Lineregler skal overholdes. Du kan læse mere om reglerne på surfcastingklub.dk, hvor du også finder en tilmeldingsblanket.

Der vil være pokaler eller medaljer til de tre første i hver konkurrence. Der vil derudover være præmier til minimum de tre første i alle konkurrencer.

Tilmelding til Arne Jørgensen, telefon: 29 45 96 12, E-mail: arne.jorgensen@stofanet.dk
Hvis du ikke selv kan downloade tilmeldings skema her, kan du få det tilsendt ved henvendelse til ovenstående.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *