Havørredfiskeri & Plastikprojektet

Havørred fiskeri
5/5 (4 Reviews)
Gæste og Ekspertindlæg:
Mit navn er Michael Madsen, jeg er 35 år, og så er jeg født og opvokset i det kolde Nordjylland.  Kæmpe lystfisker nørd med hang til kyst og fjordfiskeri.  Jeg har brugt mange hunderede timer de sidste 3 år på primært at fiske efter havørreder i Nordjylland. 

Ro i sjælen

For mig giver kystfiskeriet ro i sjælen. Duften af saltvand, frisk luft og bølgernes skvulpen er med til at fortrænge hverdagens stress og tømme hjernen efter en lang dag på jobbet. ALT, hvad du skal gøre, er at være tilstede lige der, hvor land og hav mødes.

For mig er fiskeriet ikke bare en hobby, men er nærmest blevet til en livsstil der byder på en hel verden af spændende oplevelser og skønne minder. En god fisketur for mig er nødvendigvis ikke en tur med fangst. Naturoplevelsen, roen, kaffen, fællesskabet med ligesindede er godt nok for mig i dag. DOG er håbet om drømmefisken med på hver eneste tur.

fjordfiskeri efter havørred

Min strategi

”Tag dig en snak med dine medfiskere”

Der er rigtig mange faktorer man skal tage højde for når man skal fiske, har jeg fundet ud af. For mig gælder det om at fokusere på få vigtige faktorer såsom vejret, vind, fiskepladsen, årstiden, strøm og vandtemperaturen.

For mig gælder det om at opbygge sig en erfaringskurve igennem praktisk fiskeri på mine favoritspots. Jeg har altid en nysgerrighed på at finde nye fiskepladser, så jeg bruger meget tid på at fiske og gå rundt og tale med andre lystfiskere, med håbet om at finde ud af hvor havørreden er. Jeg har da også suget til mig af andres erfaringer, når jeg møder lystfiskere på samme spot. 

Havørreden & Hugget

Men hvad med Havørreden?? – OG hugget! Der er magi i det øjeblik. Måske stod man lige der i fuldkommen harmoni og svømmede bort i endeløse tankerrækker, der bare kom og gik. 

MEN i samme splitsekund, havørreden hugger er alt glemt. Hjertet flytter helt op i halsen, og pulsen dunker. Det er ikke bundhug, for rusket i stangen følges op af en hvirvel, eller fisken ryger ud af vandet i et spring. DER ER HUG.

Jeg bliver i selve hugøjeblikket suget ind i en anden verden. FOR lige i det øjeblik, havørreden hugger, er dine anstrengelser og din jagt lykkedes, og du føler, at du har overtaget – om ikke andet så kortvarigt. FIGHTEN er i gang. Selv om udfaldet er uvist, ja så kan ingen tage fra os, at vi lykkedes med at overliste en af naturens mest fantastiske skabninger.

 ”Havørreden er, hvor som helst den landes på de danske kyster, en oplevelse for livet. I skønhed, elegance og styrke, i mine øjne overgås den ikke af andre fisk ved kysten”

Nordjysk Havørred

Lørdag d. 22. juni var en af de gode dage på kysten her oppe i Nordjylland. Vand og vejr havde perfekte forhold. Så jeg tænkte at i dag skulle der simpelthen være fiske. Og i andet kast var der fisk, en havørred lige under målet som fik sin frihed igen. Et par kast efter var der fisk igen, denne gang en lille havørred og den blev hurtigt udsat igen. 

Efter en kort kaffepause og en snak med en anden fisker, gav jeg det en sidste chance. Det skulle vise sig at være en rigtig god ide. I tredje kast kom så HUGGET, og jeg var suget ind i en anden verden. Det lykkes at nette dagens største havørred på 44.cm som kom med hjem.  

Den ”specielle” hobby & Plastikprojektet

Problemet er plastik, og det burde egentlig bekymre os alle på en eller anden måde. Tanken er jo at vi alle tager en lille del, når vi enten er på fisketur eller bare går på kysten. Vi samler det op vi ser. Det er til vores allesammens bedste, at vi prøver at passe på naturen og vores dyr. Både dyr over og under vand. Hvis jeg ikke har fanget noget, så kan jeg jo ligeså godt tage lidt plastik/affald med hjem, når jeg går på kysten.
plastic free coastlines

Jeg samler plastik på kysten. Jeg ser rigtig meget når jeg går og fisker. Jeg kan jo ligeså godt SAMLE det op, jeg kommer forbi.

En lille smule hver gang, så gør vi alle sammen en forskel på den lange bane. En opfordring herfra! Derfor har jeg startet projektet #PlasticInFreeCoastlinesNordjylland 

Du kan følge med i projektet her

SeatroutNordjylland

Jeg har mine egen fiskeblog www.seatroutnordjylland.dk – Bloggen berører og fokusere på de aspekter, jeg møder på min tur langs kysten og fjorden, som er relevante i forbindelsen med kyst og fjordfiskeriet i Nordjylland. Bloggen er tiltænkt som inspiration for dig, der enten dyrker dette fiskeri eller måske bare vil vide mere om det nordjyske havørredfiskeri. Derudover tager jeg gerne med på kysten og viser de nordjyske havørredpladser frem.

Du kan også følge med her på Instagram og Facebook

The big adventure is out there – go find it!

Vi SES på kysten.
KNÆK & BRÆK

Michael – SeatroutNordjylland

5/5 (4 Reviews)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *